Silver Eagle BR
Den populære Eagle BR blev lanceret i Frebruar 2016 og repræsenterer dermed Silvers nye design. Skroget er nydesignet og skærer fint igennem igennem søer, så sejladsen bliver konfortabel og en sand fornøjelse.
Takket være det unikke skrogdesign og Silvers enestående skrogkonstruktion, er alu-glasfiberbåden Eagle BR overraskende rolig og lydløs. Det er Silvers vision at bygge robuste og flotte både som er lette at vedligeholde. Her passer Eagle BR godt ind, da alu-glasfiberbåden kombinerer et robust håndsvejst aluminiumsskrog med det komfortable interiør af glasfiber. En helt særlig feature ved Eagle BR er, at det er den eneste båd i sin størrelse som beviseligt ikke kan synke. Endelig kan alubåden blive udstyret med helt op til 200 hk motor som giver en topfart på 45 knob.
Skræddersyet til netop dine ønsker
Eagle BR er Silvers første forsøg på at producere en båd som kan tilpasses til så mange forskellige behov som muligt. Derfor er det også muligt at sammensætte din Eagle BR stort set som du ønsker den allerede på værftet. Eksempelvis kan du udskifte standardsæderne med mere polstrede bænke. I dørken kan du vælge mellem tæppe, laminat og aluminium ligesom det er muligt at udelade stævnens stuverum, hvis båden primært skal bruges til fiskebåd.
Sæderne i hækken er yderst komfortable og som standard med formsyede hynder i lækre materialer. Hele bænken i hækken kan let foldes ud, så den i stedet kan bruges som solseng. Såfremt båden skal bruges til fiskeri, kan hynderne fjernes og det store bord fungerer perfekt til fiskeri med forfang, hvor der kræves forskelligt udstyr og hyppige skift i forfang og madding.
Kvalitet og lang udstyrsliste
For at gøre livet lettere for sejlerne, har Silver brugt mange ressourcer på at udstyre Eagle BR efter de højeste standarder. Samtidig er alle komponenter udført i de bedste materialer. Standardudstyr er eksempelvis solsengen, hydraulisk styring, integreret navigationslys i stævnen, og en stor 140 l brændstoftank. Desuden leveres Egale BR ligesom mange andre af Silvers modeller som standard med Raymarine fine 9′ kortplotter som gør sejladsen lettere, da navigation og motorinformationer er samlet i én skærm.